Vand:
Det er vigtigt, at drikke rigeligt med vand i dagene efter en behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler.
Drik min. 2 liter/døgn.
Generelt er det godt med ro resten af dagen.
Gå hjem og slap af. Hvis du skal på arbejde, gør det da i dit eget tempo – gå tidligt i seng.
Reaktioner på behandlingen:
Der kan forekomme både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter en behandling. De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og spændinger, der er blevet behandlet for – i mere eller mindre grad. De fortager sig oftest efter 2-3 dage, men kan godt vare lidt længere tid afhængig af problemets omfang.
Alle mennesker er forskellige og reagerer ligeledes forskelligt på især kropslig behandling. Reaktioner, som smerter i led eller muskler skal ses som en udrensning af kroppen, kroppen udskiller gamle affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan ligge i kroppen i form af små krystaller, der ved udskillelsen kan virke som små ”glasskår”. Udrensningen kan være meget smertefuld og kræver flere opfølgende behandlinger.
Psykiske reaktioner kan være følelser, der kommer ”ud af det blå”, eller kraftigere reaktioner end normalt. Det er okay, så forsøg at give lov til at lade det ”fylde”. Det er gamle uudtrykte følelser, som kroppen giver slip på.
Varighed/hyppighed af behandling: En behandling varer max 60 min incl. indledende samtale, aftale videre forløb og tid til at komme af og på briksen mm. Forløbet af videre behandling er meget individuelt alt efter den enkeltes behov, ønsker og reaktion på behandlingen. Man skal dog altid regne med min. 2 behandlinger indenfor 2-3 uger, men ofte har kroppen brug for et længere forløb.
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til behandlingen.